Mormors fine porcelæn"Så kommer mormors ting hjem til os uden mormor."
Da Almas elskede mormor dør, arver familien hendes fine porcelæn. For Alma er hver tallerken, kop og skål fyldt med mormors latter, varme knus og gode historier. Men har en travl familie med en ny lillebror overhovedet plads til og brug for fint porcelæn?
Mormors fine porcelæn handler om minder, familietraditioner og om at arve – og om både at holde fast og give plads til det nye, når livet ændrer sig. Bagest i bogen er der faktasider om at arve og om det håndmalede danske porcelæn, ”Musselmalet Riflet”, der blev skabt af Royal Copenhagen i 1775. |
Fakta
- Titel: Mormors fine porcelæn
- Udkommer: 12. august, 2025, Gads Forlag
- Tekst: Catrine Kyster
- Illustrationer: Aniki Deichmann
- For børn cirka 4-8 år
- 40 sider, gennemillustreret, med faktasider om at arve og musselmalet porcelæn
Royal Copenhagen - i min bog og min dagligdag
Porcelænet i ”Mormors fine porcelæn” er det håndmalede danske porcelæn ‘Musselmalet Riflet’, der blev skabt af Royal Copenhagen i 1775. Jeg har selv mange minder med det musselmalede på bordet i mit barndomshjem, og jeg huske også tydeligt, da jeg var hjemme på besøg hos min far i Danmark og viste min datter for første gang, hvordan man vender det musselmalede porcelæn rigtigt, når man dækker bord. I dag har jeg arvet 1/3 af familiens musselmalede stel (plus købt nogle ekstra dele både nyt og brugt) og nyder at bruge det både til daglig og til festlige lejligheder.
Musselmalet porcelæn har en stor kulturel betydning i Danmark og internationalt. Stellet, der er inspireret af kinesisk porcelæn og dets særlige blå blomstermønster, repræsenterer dansk design, tradition og nostalgi, og det er et symbol på dansk design og håndværkstradition.
Her er lidt billeder fra min barndom og nutid med det musselmalede: